Hvis man tænker, at ligestilling er lig med rødstrømper, er man lige så bagud ad dansen som de, der tænker, at vækst er lig med kapitalister med høj hat og cigar. Ikke desto mindre er det med disse ord, at ligestillingsminister Lykke Friis lancerer en ny ligestillingspolitik i Berlingske (15.7). Ministeren vil gøre op med rødstrømper, der ikke har eksisteret i flere årtier, og i stedet skal drengene uden uddannelse på dagsordenen.
Nu har regeringen ikke haft en ligestillingspolitik i samtlige de år, den har haft magten. Derfor kan vi kun hilse velkomment, at regeringen har fået en minister, der kan se, at er ligestillingsproblemer i Danmark. Men det er ikke tilstrækkelig med bekymring på drengenes vegne og en undersøgelse af problemet, sådan som ministeren nu vil tage initiativ til. Det dur heller ikke at lave en internetportal for drenge, der ikke vælger uddannelse, som ministeren tidligere også har foreslået (Berl.14.4), eller at sende et brev ud til unge, som ikke har påbegyndt en videregående uddannelse, sådan som de tidligere undervisnings- og forskningsministre gjorde. Det er nogle helt andre og mere grundlæggende ting, der skal tages fat på, hvis vi skal bryde mønstret.
Vi vil opfordre ligestillingsministeren til at tage fat i regeringens undervisnings- og forskningsministre, så der rent faktisk sker noget. Det handler nemlig ikke kun om, at drenge falder fra uddannelserne, og at det i øvrigt er indvandrerdrenge, der ryger helt ud (men vi glædes samtidig over, at stadig flere piger får længere uddannelse, og det gælder især indvandrerpigerne!). Det handler også, om at drenge og piger ender i et ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked, og at det er svært for både mænd og kvinder at bryde den gammeldags rollefordeling mellem mor og far – og dermed videre karriere.
Her er et par forslag til konkrete forandringer:
Folkeskolen skal indrettes, så den også passer til drengene. Indfør helhedsskole, så leg og læring sker på kryds og tværs igennem dagen. Det er kunstigt, at vi har opdelt børnenes dag i en meget boglig skoledag og leg, sport, praktiske og håndværksprægede aktiviteter i fritidshjemsdagen. Slå skoletid og fritidshjemstid sammen i et samarbejde med det lokale foreningsliv, så sport, bevægelse, praktiske forløb og leg mixes med undervisningen igennem dagen. Det vil samtidig være en sjovere skole også for pigerne – og motivere dem til at vælge de tekniske og håndværksmæssige uddannelser senere.
Effektiv politik for udkants-Danmark handler om uddannelsesmotorveje. Ikke om bil-motorveje til enhver mindre by. Flyt flere grundforløb fra erhvervsskolerne ud som små afdelinger i de mindre byer. Er drengene først kommet i gang, vil de gerne rejse til en større by for at gennemføre hovedforløbet. Hjælp indvandrer-drengene med at finde praktikpladser. I Danmark får man praktikplads gennem sine netværk. De har langt færre netværk end danske drenge og danske forældre. Når det gælder videregående uddannelser skal der tænkes utraditionelt fx med mere brug af moderne fjernundervisning.
Indret SU’en, så det er lettere at gøre sin uddannelse færdig som forældre. Socialdemokraterne gik forrest for at sikre enlige studerende med børn mulighed for at få dobbelt-SU, og det har betydet, at langt flere har gennemført deres uddannelse. Men det gælder i dag kun den ene forælder. Som regel er det den unge far, der ikke støttes, selvom han også har barnet hos sig.
Gør jobbet som lærer og pædagog attraktiv for mænd. Få det praktiske mere ind i skolen, og giv plads til undervisere med anden baggrund end lærere, så kommer der nye mandlige rollemodeller ind fx med håndværksbaggrund og pædagogik. Indfør et linjefag i skoleledelse, som vil være attraktivt for flere mænd – og kvinder! Rust pædagoger og lærere til at gøre op med kønsstereotyperne, så de ikke pr automatik møder børnene med traditionelle forventninger til ’de vilde drenge’ og ’de søde piger’.
Lad os tænke i kombinerede uddannelser, som bryder de kønsopdelte uddannelsesveje. Som bioteknologi har gjort ift pigernes vej ind i det tekniske universitet og nye tekniske sundhedsuddannelser kan få drengene ind i sygeplejerske faget. Læg obligatorisk praktik ind i gymnasierne og indfør sommerskoler med virksomheder, så de unge møder forskellige fag i praksis.
Giv fædrene bedre muligheder for at kunne være fædre. Fx med ret til øremærket fædreorlov, så de opbygger det tætte forhold til barnet selv og indgår på lige fod med moren i at opbygge de nye rutiner derhjemme. Det giver samtidig mødrene bedre muligheder for at kunne fortsætte deres karriere på arbejdsmarkedet, fordi mænd og kvinder deles om omsorgsopgaven med børnene.
Beløn universiteterne for at skabe mere ligestilling, både på uddannelserne og i forskningen. På universiteterne er mændene i undertal på mange uddannelserne, men langt i overtal blandt forskerne jo højere oppe i systemet, jo flere mænd. Derfor skal der sættes konkrete mål for ligestilling i universiteternes udviklingskontrakter.
(skrevet sammen med videnskabsordfører Kirsten Brosbøl (S))
