Lyst til at lære hele livet

Vi arbejder for en skole for alle. Både de stærke og de mindre stærke. Alle børn skal lære mest muligt. I et godt fællesskab, der kan løfte meget forskellige børn sammen. Vi har en plan for 13 års uddannelse til alle børn og unge. Og voksne skal kunne efteruddanne sig gennem hele livet.

13 års uddannelse til alle

Vi foreslår, at alle skal have mindst 13 års uddannelse med en fornyet folkeskole samt en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller den nye fleksuddannelse.
Det er uacceptabelt at hver femte ung i Danmark ikke får en uddannelse. Folkeskolen skal udvikles med helhedsskoler på tværs mellem skole og fritidsinstitutioner. Med sund mad, idræt og motion. Fokus på tidlig indsats for at lære at læse og regne. Med to lærere, undervisningsassistenter og lektie-caféer.
Ny viden om læringsstile, pædagogik og klasserumsledelse skal være en del af både folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Fair Løsning – S og SF’s kriseplan om uddannelsesinvesteringer

Regeringen og Dansk Folkeparti har valgt sparevejen ud af krisen. Vi har valgt arbejde-os-ud-af-krisen vejen. Læs vores samlede plan her, hvor alle skal arbejde lidt mere, uddanne sig lidt hurtigere – og til gengæld får løftet deres faglige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked gennem investering i uddannelse.

Socialdemokraternes uddannelsesprogram

Her kan du læse vores uddannelsesprogram for både børn, unge og voksne. De fire målsætninger er: Lyst til at lære – hele livet, stærke fællesskaber gennem uddannelse, ret og pligt til uddannelse og alle uddannelser skal have høj internationel kvalitet.

Ny uddannelse – sikker fremtid

Vi mener, at uddannelse er en investering. Både i økonomiske krisetider, og når der er gang i væksten. Ny uddannelse – sikker fremtid er en del af Socialdemokraternes vækstplan og præsenterer en række tiltag på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet, som vi ønsker at gennemføre. Ikke mindst for de kortuddannede voksne, der vil uddanne sig fra ufaglært til faglært eller tage videregående uddannelse.

Den kreative og skabende skole

Socialdemokraternes forslag til styrkelse af elevernes kreative, praktiske og skabende kompetencer i skolen. Vores børn skal gennem undervisningen udvikle en alsidig personlighed, hvor alle potentialer hos den enkelte elev får mulighed for at udfolde sig.

Handlingsplan mod mobning

Mobning er uacceptabel og asocial adfærd. Derfor har vi fremlagt et samlet udspil, der styrker elevernes rettigheder og skaber et bedre undervisningsmiljø, der kan tage hånd om mobning.